Vælg region
Europe
North & South America
Africa
The Middle East
Asia & Pacific

 

 

Full Wrap Labelling

Med en full-wrap-label, som ofte kaldes D-label eller sleeve, omslutter etiketten fire sider på en pakke, på samme måde som en banderole. Derfor giver full-wrap-labelling mange muligheder for pakkedesign og bidrager således væsentligt til øget tiltrækning af sådanne pakker på salgsstedet.

 

 

Højere fleksibilitet og effektivitet

Kan anvendes til meget forskellige pakketyper og -former

Full Wrap-etiketteringsløsninger dimensioneres fleksibelt til en bred vifte af pakkeformer og -materialer, så der altid opnås et optimalt etiketteringsresultat.

En typisk anvendelse er skinpakninger med forskellige produktfremspring eller dem, hvor produktet ligger under trayhøjden. Da der oftest forarbejdes utrykte overfolier til produktion af skinpakker, får etiketten en afgørende rolle for fremhævelsen af produktet i disse pakker.

 

 

Alsidige etiketforme

For selvklæbende etiketter er næsten alle formgivninger tænkelige, da de holdes af basispapiret. Mulige er for eksempel etiketter med afrundinger eller udsparinger, hvorved de kan tilpasses til de pågældende produkters og pakkers formgivning. I den forbindelse kan en 360° wrap-around og overlappende etiketender realiseres.

 

Mange materialer

Til produktion af selvklæbende etiketter kan der anvendes en bred vifte af materialer. Det er langt større end ved andre etiketteringsløsninger, da basismaterialet overtager en stabiliserende funktion. 
Til bortskaffels af basismaterialerne har førende producenter af selvklæbende etiketter oprettet omfattende recycling-programmer. Et stort antal leverandører af selvklæbende etiketter har derfor en positiv indflydelse på rentabiliteten af Full Wrap Labelling.  
 

 

 

 

 

Bedre differentiering på salgsstedet

Store områder til kommunikation

Full Wrap-etiketter har på grund af deres størrelse og formgivning meget plads til kommunikation og produktinformation og lader i den forbindelse udsynet til produktet være frit. Da fødevareemballager ofte stables på hylderne i supermarkedet, forøger full Wrap Labelling også produktets synlighed på hylden. For at præsentere produktet så fuldstændigt som muligt i pakken kan der også anvendes gennemsigtige etiketter.

 

Større brugervenlighed

Full Wrap-etiketter kan på den måde udformes, så de har ekstra funktioner og forøger brugervenligheden. Derved opstår der mange muligheder for differentiering af de pakkede produkter på salgsstedet.

Enkel åbning

Ved hjælp af klæbefrie områder og perforationer kan det gøres nemmere at fjerne etiketten og at åbne pakken.

Originalitetsbeskyttelse

Derudover kan Full Wrap-etiketter opfylde en originalitetsbeskyttelse, for kunden vil med det samme genkende en manipuleret eller allerede åbnet pakning. 

Område til ekstra informationer

Ekstra informationer for brugeren som f.eks. opskrifter, tilberedningsanvisninger og reklameindhold kan placeres på etikettens bagside. 

 

Fordele i forhold til andre løsninger

Højere effektivitet som Card Sleeves

Card Sleeves skubbes typisk manuelt over en pakke og fastgøres på bagsiden med en ekstra etiket. Derfor er den automatiske Full Wrap-etikettering med papiretiketter med en højere gramvægt også et attraktivt alternativ. Ud over den høje automatiseringsgrad giver Full­Wrap-etiketteringen også sikkerhedsfordele. På den måde klæber selvklæbende etiketter ulige bedre og forbliver også sikkert på deres plads ved logistiske følgeprocesser som f.eks. kartonnering, transport og fyldning af reoler. Kunden har heller ikke mulighed for at bytte etiketter fra dyrere til billigere varer i supermarkedet.

Mere attraktive end „Linerless etiketter“

Selvklæbende etiketter giver en højere fleksibilitet med hensyn til design og formgivning. Mens Linerless-etiketter kun kan produceres i firkantet format, er alle formgivninger tænkelige for selvklæbende etiketter, da de holdes af basispapiret. Muligt er for eksempel etiketter med afrundinger eller udsparinger, der kan tilpasses de pågældende produkters og pakkers formgivning. Sådan forholder det sig også med båndbredden på materialer, der kan anvendes til produktionen af selvklæbende etiketter – de er meget bredere, da basismaterialet for de selvklæbende etiketter overtager en stabiliserende funktion for etiketmaterialet.

Færre stoptider

Ved hjælp af en lavere gramvægt kan etiketantallet pr. rulle ved selvklæbende etiketter ligge op til 30 procent højere end ved Linerless-materialer. Det betyder reduceret antal rulleskift i produktionen og dermed kortere stoptider.

Reduceret rengøringsarbejde

Et andet aspekt, der begrænser effektiviteten af Linerless-etiketteringssystemer, er det faktum, at forarbejdningen af disse materialer betyder øget rengøringsarbejde på maskinen. Etiketteringsmaskinerne til Linerless-etiketter er udstyret med knive til at skære etiketterne, der er rullet op på endeløs bane. På disse knive dannes der rester af etiketternes klæbemiddel- eller silikonelag, derfor skal de rengøres regelmæssigt for at sikre optimal etikettering. Derved reduceres maskinens funktionstid betydeligt

 

> Få mere at vide i UPDATE-artiklen

Full-wrap-labelling med MULTIVAC båndetiketteringsanlæg

Full Wrap Labelling med MULTIVAC båndetiketteringsanlæg udmærker sig ved høj automatiseringsgrad, maksimal etiketteringspræcision, en bred vifte af etiketformer og -materialer samt høj fleksibilitet med hensyn til pakkeformer.

Maksimal præcision og hastighed

L 310 full-wrap labeller kan håndtere selvklæbende etiketter med en etiketbåndbredde på op til 500 mm. Først dispenseres etiketterne på oversiden af pakken. En servodrevet tiltrykningsenhed trykker enderne på etiketterne om på siderne og bunden af pakken. <br />Dette sker fuldautomatisk ved høj hastighed og med maksimal præcision. Styringen på L 310 kan integreres i pakkemaskinens styring og labeldispenseren højdejusteres nemt fra forsiden af enheden. 

L 310 full-wrap-labeller er karakteriseret ved: 

  • Fuldautomatisk etikettering
  • Høj etiketteringshastighed
  • Maksimal præcision ved etiketpositionering
  • Præcis styring af pakker
  • Etiketbåndbredde på op til 500 mm

    Nem betjening

    L 310 full-wrap-labeller er nem at betjene vha. den intuitive MULTIVAC HMI 2.0 brugerflade. Praktiske justeringsenheder til etiketdispenseren sikrer, at der hurtigt kan omstilles til andre pakkeformater og etiketstørrelser.

    Øvrige funktioner

    Da båndetiketteringsanlæggene er modulopbyggede, kan de designes individuelt og nemt udbygges. Det betyder, at salgsfremmende etiketter kan påsættes automatisk, eller at man vha. af ekstramoduler automatisk kan kontrollere tilstedeværelse af etiket eller mærkning.  

     

    Påsætning af salgsfremmende etiketter

    Etiketteringsanlægget kan udstyres med flere dispensere til salgsfremmende etiketter eller til ekstra top- og bundetikettering. Såfremt der anvendes blæseapplikator, kan specielt salgsfremmende etiketter påsættes meget præcist på ujævne overflader, følsomme produkter eller på indersiden af en skinpaktray.  

    Kontrol af etiketter, print og pakker

    På grund af de høje hastigheder, som pakkelinjerne kører med i dag, er det ikke længere muligt at detektere de individuelle, fejlbehæftede pakker med det blotte øje. For at sikre at kun fejlfrie pakker når ud til detailkæden, bør hver enkelt pakke ideelt set kontrolleres. Denne opgave udføres hurtigt, præcist og pålideligt vha. automatiske kontrolsystemer.
    Kamerabaserede systemer kan endnu mere: eksempelvis kontrollere, om et produkt er placeret korrekt i pakken, eller om pakken er helt fyldt.

    Har du spørgsmål om Full Wrap Labelling?

    Kontakt os. Vi rådgiver dig gerne personligt og individuelt.